Alle projekter uden undtagelse undergår oversættelse udført af en indfødt fagoversætter, obligatorisk tekstgennemgang og redigering udført af en anden indfødt fagoversætter samt kvalitetssikring af vores interne kontrolpersonale.
Vi tilbyder oversættelse i mange forskellige sprogkombinationer blandt de over 70 sprog, vi dækker, takket være vores interne TransferLanguage-teknologi, og vi har også en komplet DTP-afdeling til layoutarbejde.
Oversættelse af tekniske dokumenter er vores specialisering, der er udviklet gennem mange år. Siden vores start i 1980 har flertallet af vores kunder været på det tekniske område, og vi har opbygget vores produktion for at opnå den højeste kvalitet i oversættelsen, mens vi også samtidigt fokuserer på kundetilpasset terminologi.
Typisk oversætter vi tekst til vejledninger, såsom brugervejledninger, salgsvejledninger og teknisk dokumentation i almindelighed, til mange forskellige sprog. Vi lokaliserer også software og brugergrænseflader.
Vi oversætter inden for en lang række områder lige fra husholdningsapparater, medicinsk udstyr, industriprogrammer, biler og tunge maskiner til tekniske gadgets, elektronik, patenter, biovidenskab og meget mere.
Eksempler på oversatte dokumenter
Oversættelsesområder, som vi dækker
Vi har samlet et korps af specialiserede sprogmedarbejdere med erfaring i oversættelse af krævende områder, såsom dokumentation, der relaterer til biovidenskab. Vi har varetaget mange krævende projekter, typisk inden for det medicinske område, hvor vi oversætter brugsanvisninger til hospitalshardware samt betjeningsvejledninger til produkter, der skal anvendes af patienter som slutbrugere. Andre projekter indenfor dette område omfatter patientundersøgelser, kliniske tests, rutiner mv.
Udover oversættelse af teknisk indhold tilbyder vi også generelle oversættelsestjenester med samme høje kvalitet i fokus. Hvis du ønsker at promovere dig internationalt, hjælper vi gerne. Vi har erfaring med oversættelse af reklamemateriale, online-indhold, interne dokumenter og notater, brochurer, rapporter og spørgeskemaer, finansielle dokumenter, dokumentation for tilbud, sågar turistvejledninger og mange andre typer dokumenter. Vores ISO-certificerede oversættelsesproces og system for håndtering av kundeterminologi sikrer et upåklageligt kvalitetsniveau på tværs af alle dine oversatte dokumenter.
Hvis du har brug for hurtig levering, tilbyder vi lynoversættelse med levering inden for 4 timer (CET) for projekter med en kildetekst på op til 200 ord uden minimumsafgifter. Ved mindre ordrer på op til 1.000 ord garanterer vi levering på næstkommende arbejdsdag. Ved store projekter, der haster, kan vi skifte til en praktisk Team-funktion, hvor flere oversættere arbejder på samme opgave og deler ressourcerne for at forkorte leveringstiden.
Vores skiftbaserede koordinationssystem og tilgængelighed døgnet rundt på vores online bestillingsplatform gør idioma® til et perfekt valg for udenlandske kunder i forskellige tidszoner, så de kan bestille oversættelsesprojekter i løbet af deres dag og lade vores europæiske produktionscenter behandle opgaverne natten over.
BEMÆRK! Idet alle oversættelsesprojekter håndteres fra vores europæiske produktionscenter, beregnes leveringsbetingelserne i centraleuropæisk tid (CET).
Ved teknisk oversættelse har idioma® i flere år gjort brug af maskinassisteret oversættelse for at fremskynde levering og kunne tilbyde konkurrencedygtige priser. Mens maskinoversættelse ikke er helt pålidelig, har vi implementeret en redigeringsproces, der ligesom vores oversættelse involverer en indfødt fagoversætter til redigering af det maskinoversatte indhold og en anden indfødt fagoversætter til at granske resultatet. I 2017 har vi opnået certificering i henhold til ISO 18587:2017, en tekstredigeringsstandard for dette serviceniveau. Alt efter de involverede dokumenter er MT-muligheden med efterredigering foretaget af en fagoversætter kun egnet til større sprog og bestemte områder.
Oversættelsesprisen inkluderer alt dette:
|
+ aftercare
|
Månedlig fakturering. Betaling med kreditkort og PayPal er også muligt.